At tage jagttegn. - en beretning af Mirjam Bauer

En kollega kom hen til mig i går den 16 maj og spurgte mig med lav stemme, ”fik du så noget i går ”Umiddelbar havde jeg ikke fået noget hvis det var det vi var inde på men, nej det var om jeg havde fået skudt en buk.

Ja jeg fik jagttegn den 26 april og det var ikke helt uden en hvis stolthed.

Nu må jeg vente til den 1 september når due jagten går ind. 

Nej en buk har jeg ikke kunne tage ud at skyde, da jeg først skal have riffeltegn og det kan jeg først tage til efteråret.
Hvorfor tager en kvinde på 50 år så jagttegn????
Ja det er et godt spørgsmål.

Min veninde Birgit der er bidt af en gal hund…havde gået til jagttræning med sin hund Charly.
Den havde vundet anden præmie og havde gået på jagt sammen med en privat. Til min svigermors 70års fødselsdag var der et familiemedlem der er ivrig jæger sagt ”Mirjam sådan en gæv pige som dig kunne vi godt bruge ude i jagten, var det ikke noget for dig”. Det tyggede jeg over.

 Det skal lige siges at de stort set er jægere alle mændene både i min mands og min familie. Jeg ringede til den daværende formand i jagtforeningen og snakkede med ham om mine planer, der derved foreslog at jeg tog med på nogen arrangerede jagter man havde i Odden Jagtforening. Jeg ringede til Birgit, at nu skulle vi på jagt.

Vi mødte op. Birgit havde allerede det rigtige udstyr på i forskellige grønne nuancer. Jeg havde cowboybukser, en flis jakke i himmelblå og græsgrøn, et tørklæde med alle regnbuens farver, det eneste der kunne falde lidt ind i naturen var mine brune støvler.
Der var ingen der kommenterede mit jagtdress. Formanden havde en hue på med Batman tegnet på ”så what the hell”. 2 kvinder og en masse mænd (lidt testeroner var der vel i luften) og en masse hunde.  Der blev sagt pænt goddag…
Der blev derefter samling ,vist jagttegn og der blev meddelt dagens program.3 såter skulle vi ud på og det var rævejagt..3 ræve fik vi skudt den dag. Jeg drev sammen med hundene og jeg kan sige jer det er et hestearbejde. Gennem siv, krat og tjørnebuske. Jeg følte mig som Rambo, for Birgit holdt sig lige bagved…Min svoger der var med kom også med en kommentar om at tage buskrydderen med næste gang.
Jeg skal hilse at sige at man sover rigtig godt efter 5 timer ude i den friske luft og en masse benarbejde.
Høj, det bliver man også.

Efter at have været med igen, tog jeg beslutningen om at tage jagttegn, Birgit ville også med og min mand som i 10 år har snakket om at ville tage det og har også fået det nu.

En god ven stødte også til, så vi  fulgtes os 4 hver Onsdag til Vig skole til ”jagt og vildtpleje kursus” hos Zora.
Det var en fornøjelse at komme. Vi lærte om dykænder og svømmeænder, om hvad man må skyde  før og efter solnedgang, om hvor langt det var forsvarligt at skyde til hvilke dyr.

Vi var et hold på 14,som blev rystet sammen, da vi jo havde et fælles mål. Vi terpede jagtloven, billeder af vildt, riffelteori, haglgevær, og jagtetik, vildtbiologi…efterhånden kom vi ind i en verden vi ikke havde set andet end udefra og hørt om.

I marts måned var vi på skydebane og håndtere våben og skyde lerduer. Det var første gang jeg skulle have et våben i hånden som jeg skulle skyde med. Jeg overvandt frygten og syntes faktisk det blev helt sjovt, især når man fik ramt en lerdue. Nogen har det åbenbart i generne det med at sigte og ramme andre er det ”øvelse gør mester.” Vi skulle få affyret 50 skud i løbet af de 4 lørdage.
Zoras mand, der også er jæger, sad på sin jagtstol og guidede os igennem.
Vi skulle samme lørdage ud og afstandsbedømme 6 dyr og jeg siger dig at man drømte afstandsbedømmelse til sidst. 

Vi havde fået tegnet skabeloner hver især af dyrene, skåret dem ud i finer og sat dem på pinde, og så var vi samlet i weekender og afstandsbedømme, sammen, mange af os…det gav jo et endnu mere socialt sammenhold for alle ønskede at vi skulle bestå med ug. 

Vi drog af sted den 26 april, os fire der havde fulgtes ad i vinter til prøven…dagen før havde jeg gået op og ned af gulvet og terpet, om morgen terpede vi afstandsmeter, loven, husk og husk.....

14 kom ind at sidde og 40 spørgsmål skulle besvares i jagtlov, vildtpleje, våbenteori, billeder og jagtetik.4 fejl må du have. Du har en halv time. Jeg var færdig på 8 minutter. Gik ud og folk var forholdsvis hurtige færdige.2 blev kaldt ind og de havde ikke bestået teorien…jeg havde 2 fejl øv for det var krydsfejl…fordi jeg nok havde læst det lidt for hurtig, så husk læs spørgsmålene grundig igennem.
Så var vi 12 tilbage der blev gennet ind i et skur og skulle vente til vi en for en blev kaldt ud og hørte vi 4 skud var vi klar over vedkommende havde bestået. Jørgen bestod, Birgit bestod og efter et par stykker hvor en ikke bestod var det min tur. Pyyhhh sagkyndig der var en rigtig rar mand hilste og så var det ellers med dyb koncentration at tage våbnet, gå gennem 2 forhindringer, knække, fjerne patroner kigge i løbet og så videre…derefter afstandsbedømme de 6 dyr. Du må have en fejl og den første rådyret siger jeg nej til at ville skyde og det var forkert shit 5 tilbage…ja, nej, nej, nej, ja, godt så kommer du op og skyder….Ikke røre aftrækkeren, dyb indånding, klar, afsikre, skyd…4 gange og du får et tillykke..
yes, yes, yes.

Så skulle min mand op, han nåede ikke længere end at tage våbnet......., glemte at kigge i løbet, ....dumpet...…ej hvor vi andre ærgrede os. (var igen op til prøve 14.dage senere, og bestod med glans).

Jeg ringede rundt til samtlige jæger i familien, og mange indrømmede at de ikke lige havde bestået enten teorien eller den praktiske prøve første gang…....

Ja, når vi kvinder sætter os noget for så gør vi det med bravur.

Nu glæder jeg mig til at skal ud når due jagten sætter ind, med min hund, der er ved at blive trænet og med mit eget våben og nyde, snuse og knokle i naturen. Hvem ved om jeg allerede til efteråret kan servere egne skudte duer eller fasan steg eller får mig en ræv til at hænge om halsen…men det er stadig det sociale og naturens alsidighed der gør at man bare er så glad når man kommer hjem.

Knæk og bræk!
Jæger, Mirjam Bauer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

opdateret 07. marts 2018
Odden Jagtforening v/ Flemming Wrangel, Kirkevej 7, 4572 Nørre Asmindrup Tlf.: 2349 7180